Saturday, September 24, 2011

En dejlig 3.plads


Efter et par timer tittede solen lidt frem og regntøjet røg i baggen. Der blev snakket, grinet og spillet masser af spændende huller.
Ind imellem smuttede koncentrationen og et forkert slag koster på scorekortet, men det sker jo også for de professionelle.

Efter godt 4 timer på banen ventede en dejlig frokost, præmieoverrækkelser - stor spænding - hvem skal have pokalen med hjem til klubben?

Det blev pigerne fra Grenå, men Øland Golfklub var pænt med - YES, jeg drog hjem med en 3. plads. En uforglemmelig oplevelse.

Mere Pink Cup


Undervejs blev vi mødt af Amanda Moltke-Leth - tidligere professionel golfspiller. Hun spillede ud sammen med os og gav gode råd. Amanda spillede på Ladies European Tour i 8 år, men er nu elev på politiskolen i Brøndby.




Landsfinale i Pink Cup 2011



Pink Cup er Danmarks største golfturnering for kvinder - en golfturnering for kvinder til fordel for kampen mod brystkræft.
På landsplan
deltog 5450 piger fra 125 klubber og som afslutning var 80 piger samlet til landsfinale i Silkeborg Golfklub.

Fredag den 23. september var jeg en af de 80 piger - klædt i lyserødt, som fik den kæmpe oplevelse at deltage i landsfinalen.
Vi mødtes kl. 7 i Silkeborg Golfklub. Det regnede, men humøret var højt. Morgenkaffe, fællesfoto og så af sted til masser af slag for den gode sag.